Hjemme igen fra Thailand

Elefanttur i ThailandSå er jeg hjemme i gode gamle Danmark igen. Jeg fik desværre ikke den lækre læderjakke jeg ønskede mig i julegave, men derimod en rejse til Thailand, så det var super fedt. Desværre, så fik jeg et skadedyr med hjem . hvilket jeg godt kunne have undværet 🙁

Min tur til Thailand var fuld af gode oplevelser, og en masse fede indtryk, et af dem jeg sætter mest pris på, er turen på elefantryg som var en helt vandvittig oplevelse som jeg vil anbefale alle der får muligheden for det, det var vildt sjovt at sidde på ryggen af et så stort dyr med ørene der klappede på benene i takt med at den gik – SUPER FEDT 🙂

Vi boede ikke samme sted hele tiden, faktisk boede vi 4 forskellige steder i løbet af de 3 uger turen varede, ikke alle lige luksuriøse, men det var okay, det var jo hovedsaligt kun for at sove vi var de steder.

Det sidste sted vi var, fik jeg dog en masse bid om natten, dog uden at jeg vidste hvad det var. Havde jeg vidst det var væggelus havde jeg nok taget nogle forholdsregler da vi ankom til Danmark, men af skade bliver man jo som bekendt klog!

Efter jeg kom hjem blev jeg fortsat bidt om natten og det kløede helt vildt. Én af mine gode bekendte mente det kunne være væggelus, så jeg tog kontakt til et firma som er eksperter i skadedyrsbekæmpelse og fik mig en god snak med dem.

De kom dagen efter og kunne med det samme konstaterer, at det rigtigt nok var væggelus jeg havde slæbt med hjem fra Thailand, Så i gang med at få vasket alt mit tøj og de har nu sprøjtet for væggelus 3 gange i min lejlighed, og alt tyder nu på, at de heldigvis har fået bugt med dem.

Det er dog bare sjovt, at selvom jeg ikke bliver bidt mere om natten, så føler jeg stadigvæk at det klør over hele kroppen om morgenen, men det er nok ligesom når man taler om lus, så klør håret nærmest øjeblikkeligt 🙂

Skriv et svar