Pulverslukker til juletræet

Min gamle far er altså begyndt at få nogle sære idéer på sine ældre dage. Vi har, ligesom alle andre mennesker, haft levende lys på juletræet juleaften, men nu har han fået den sindsyge opfattelse, at levende lys på juletræet er ensbetydende med, at hele huset brænder ned til grunden 🙁

Det startede faktisk allerede sidste år, men da fik vi ham overbevist om, at hvis vi nu havde en spand vand stående ved siden af juletræet, så kunne vi straks slukke en eventuel overtænding af juletræet.

I år er han så af den mening, at en spand vand ikke er nok, så han har nu investeret i en elektrisk lyskæde, men vi er altså nogle som mener, at levende lys på juletræet er det eneste rigtige, og hvad gør man så – man køber selvfølgelig en pulverslukker til ham 🙂

Det tog lige lidt tid at få ham overbevist om, at en pulverslukker med garanti kunne slukke enhver for ild i juletræet, så nu har vi bestilt en 6 kg. pulverslukker til ham, komplet med beslag og hele molevitten, og så håber vi bare på, at julen er reddet og vi undgår at skulle bruge pulverslukkeren 🙂

Skriv et svar